Hovedpine/migræne

Hovedpine er efterhånden blevet en folkesygdom, og mange mennesker har efter råd fra lægen, accepteret det som noget udefrakommende, der er en uundgåelig del af deres liv. Det samme gælder den smertestillende medicin.

Mange hovedpiner og migræne kan fjernes, med et 15 trins program indeholdende akupressur, massage og energistimulering. Hos de fleste mennesker med hovedpine, er mange af disse punkter ømme og dermed blokerede.

Zoneterapi kan medvirke til, at hovedpinen ikke kommer igen, og udrense kroppen for evt. smertestillende medicin.

Kranoi-Sakral Terapi er også en meget effektiv behandlingsform ved hovedpine og migræne.

Du vil ved en behandlingen lære et "gør det selv program", som du kan bruge forebyggende en gang daglig, og når du mærker hovedpinen er på vej. Jeg anbefaler at gøre det som fast ritual hver morgen. Det er min erfaring, at det er sværere at kurere hovedpinen, når den først er på vej. På det tidspunkt er man som regel travlt optaget af noget andet, og det er ikke så nemt at afse de minutter der skal bruges. Det gamle ord, "at forebygge er bedre end at helbrede", gælder også her. Download programmet her

Hvad skyldes hovedpine

Mange hovedpiner er spændingshovedpiner, og kan skyldes både fysiske og psykiske belastninger, herunder stress. Ved overbelastninger og stress opstår spændinger, herunder også spændinger i hinderne omkring hjernen. Spændinger giver for lidt blod og dermed ilt til hjernen. Det kan også resultere i for lidt plads til cerebrospinalvæsken og hjernenerverne.

Vi skal bl.a. derfor arbejde med at få mere ilt til hjernen. Yderligere skal der tilføres energi og produceres endofiner (kroppens eget smertedæmpende middel) og endelig skal musklerne og hinder afspændes, så der bliver plads til væske og nerver. Her anvendes Kranio-Sakral Terapien.

Hvad skyldes migræne

Det er ofte migrænerne og de migrænelignende hovedpiner, der er vanskeligst at få bugt med.

Her kan vi så gå ind og kigge på den holistiske sundhedstrekant og se, om vi har udeladt noget ved gennemgangen af 15 punktsprogrammet og Kranio-Sakral behandlingen.

Ved 15-punktsprogrammet har vi primært berørt strukturen og det elektriske system. Det vi nu må tage fat på er kemien. Migræne skyldes ofte allergier over for bestemte fødevarer, som bl.a. giver for meget syre i kroppen. Også infektion med candidasvamp i tyktarmen kan give hovedpine og migræne. Migræne kan også være knyttet til hormonproduktionen og påvirkes af dens svingninger. Derfor er mange kvinder mere følsomme før og under menustrationen. Det kan også være en af grundene til, at der er mange flere kvinder end mænd, der lider af migræne.

På det psykiske område gælder det om at have selvtillid og at kunne sige både til og fra, privat som arbejdsmæssigt.

Den Holistiske trekant

  • Kemien: Alt hvad vi spiser, drikker, indånder og kommer i berring med
  • Strukturen: Fysikken, kroppens stilling når vi arbejder, står, går, sidder og sover
  • Psyken: Nervesystemet og hjernen med alle informationer og programmer

Uden om hele denne trekant ligger det elektriske system med meridianer og akupunkturpunkter.

Ubalance på et af disse områder er nok til at give en gene. Ubalancer på to områder er nok til at give decideret sygdom. Smerter er kroppens signal til os om, at der er noget galt. Ofte kender vi ikke vore ubalancer, før de giver sig til kende som sygdom, selv om de måske har været der i lang tid. Derfor oplever vi nogle gange, at det er en lille ting, som vi i første omgang slet ikke opdager, der er nok til at vælte hele læsset og gøre os syge.